i
.jpg){kind=small}
At lære hinanden at kende
Dette er den tredje del i vores lektioner om azerbajiansk sprog. Vi vil beskrive det sociale liv og mønstret der praktiseres i den Azerbajianske Republik. Ordvalg og brug kan være forskellig blandt syd Azerbaijaner i Iran.
Selvom det ikke er usædvanligt for Azerbaijanere at indlede samtaler spontant med en fremmede i taxier, busser og ved offentlige arrangementer, finder introduktioner dog som regel sted ved ceremonier, fester og officielle/uofficielle møder.
Både mænd og kvinder kan indlede til en introduktioner, men der er en større tendens til at mænd tager det første skridt.
Folk er lidt tilbageholdende med at fortælle deres navne, medmindre de bliver spurgte. Dog med undtagelse ved officielle møder. Man ville typisk starte en samtale med en fremmede, ved at spørge hans eller hendes navn. Man giver normalt håndtryk efter at man har sagt sit navn.
Hvad er dit navn?
Formel Mønster:
Bağışlayin, sizin adınız nədir?
Undskyld, hvad er dit navn?
Mənim adım Kərimdir.
Mit navn er Karim.
Uformelle Mønster:
A: Adınız nədir?
B: Rəna
A: Çox gözel. Mənim adım Raufdur.
B: Çox Şadam.
A: Mən də.
A: Hvad er dit navn?
B: Rena
A: Smukt, mit navn er Rauf
B: Jeg er glad for at møde dig
A: Også mig (I lige måde)
Formelle lejligheder:
A: İcazə verin, Sizinlə tanış olum / özümü sizə təqdim edim. “Məzahir Telman oğlü. Azərbaycan İnternəşnal jurnalinin Baki meneceri.
B: Çox gözəl. Sevil Yaşar qizi. Ernst and Yanq şirkətinin nümayəndəliyinin baş mühasibi.
A: Taniş olmağima çox şadam
B: Mən də.
A: Lad mig præsentere mig selv. Mazahir Telman oğlü. Jeg er redaktør for Azerbaijan International Magasinet i Baku
B: Det lyder godt. Sevil Yashar gizi. Chef revisor for Ernst & Young co.
A: Jeg er glad for at møde dig
B: Også mig (I lige måde)
At introducere nogen for hinanden
Ved at præsentere to personer for hinanden, skal du følge visse regler for at vise respekt.
1. Yngre person til ældre person.
2. Mand til kvinde.
3. Dem man er i forhold til en ikke-relateret person.
Når en person introducerer sin hustru, anvender man udtrykkene "min ægtefælle";”mənim həyat yoldaşim” eller "min hustru";”Mənim xanimim” det er ikke normalt, at man sige "min kone"; ”mənim arvadim” . Mennesker fra landsbyer, især ældre mænd, er til tider meget genert for at introducerede deres koner. De vil ofte sige "børnenes mor". Og ligeledes for kvinder, der også kan bruge ordet "ægtefælle"; ”həyat yoldaşim” i forhold til deres mand eller "børnenes far".
A: Taniş olun:
- Nailə, mənim bacim.
Və ya
- Rafiq, mənim yaxin dostum
A: Mød venligst
- Min søster, Naile
Eller
- Min nære ven Rafig
B:Taniş olmağima çox şadam
B: Jeg er glad for at møde dig
C: Mən də.
C: Også mig (I lige måde)
Hvis den introducerede person har en officiel titel, skal du sørge for at nævne den.
A: Taniş olun:
- Bu mənim xanimim Gülnaradır.
Murad bəy bizim şöbənin müdiridir, professordur
A: Mød venligst
Det er min hustru Gulnara.
(Den anden part bliver introduceret): Murad Bey er leder af vores afdeling. Han er professor.
B:Taniş olmağima çox şadam
B: Jeg er glad for at møde dig
C: Mən də.
C: Også mig (I lige måde
Introduktion af en selv
Formelt
Azerbaijanere præsenterer sig selv direkte til officielle formål. (I modsat fald, som allerede nævnt, at de enten vil starte en afslappet samtale, før de introducerer sig selv, eller vente eller bede om initiativ af en tredje person.)
At møde børn
Når introduceret til et barn, du som ældre person, bør fortsætte med at udvikle samtalen med barnet.
A: Adın nədir?
B: Yalçin
A: Neçe Yaşin var?
B: Səkkiz
A: Məktəbə gedirsən?
B: Bəli
A: Neçənci sinfə?
B: İkinci
A: İkinci?! Böyük oğlansan ki! Dərslərindən neçe alırsan?
B: Beş, hərdənbir dörd
A: Afərin. Nə ağıllı oğlansan! Amma çalış dörd alma. Həmişə beş al.
A: Hvad er dit navn?
B: Yalchin.
A: Hvor gammel er du?
B: Otte.
A: Går du i skole?
B: Ja.
A: Hvilken klasse går du i?
B: Anden.
A: Anden?! Så du er en stor dreng. Hvordan er dine karakterer?
B: 5 (Svarende til 12) og nogle gange 4 (svarende til 10).
A: Bravo! Sikke en klog dreng, du er! Men prøv at være flittig og får altid 5
At give håndtryk
Mænd giver altid håndtryk med hinanden, mens kvinder er mindre tilbøjelige til at gøre det. Når man bliver introduceret til hinanden, kan mænd og kvinder vælge at undlade at give håndtryk. Nogle gange gør de det, andre gange, gør de det ikke. Men under formelle introduktioner, vil kvinder give et svagt håndtryk. De fleste udlændinge er en smule overrasket over at opdage dette. Dette kan let forklares fordi, at man i det azerbajianske samfund, betragter en kvindes håndtryk udtryk for, at hun er ærbar og feminine.