i
.jpg){kind=small}
At sige goddag
Azerbaijaner er mere demonstrativ i brugen af deres hænder og viser mere hengivenhed end europæere og vestlændinge generelt er. Azerbaijaner bruger meget berøring i deres kommunikation, især mellem personer af samme køn. De kysser og favner. Det er naturligt at placere deres hænder på en anden person. Det er ikke usædvanligt at se azerbaijaner gå ned ad gaden hånd i hånd, arm i arm.
At viser respekt
Det forventes, at yngre mennesker indleder samtalen/hilsnen til den ældre person, og derved viser sin respekt. Men normalt indleder den ældre til et håndtryk.
Verbale hilsner
Der er to grundlæggende former for "du" på azerbaijansk:
-plural (høflig) ”Sız”
og
ental (uformel) ”Sən” .
Flertalsformen form ”Sız” bruges til en overlegen eller nogen, du ikke kender meget godt. Det anses for mere høfligt. Flertalsformen verbal slutter med ”–siniz”. f.eks. ”Necəsiniz”. Hvis du vil være på den sikre side, bør du bruge plural form, når man behandler andre, indtil en tættere forbindelse er etableret.
Ordet (singular form) ”Sən” bruges sammen med nære venner, familiemedlemmer og underordnede. De tilsvarende ental ender ”-Sən” . f.eks. ”Necəsən”
Det første møde
Ved det første møde hilser man på hinanden ved at sige, ”Salam” [sah-LAHM] et arabisk ord, der betyder fred, sikkerhed eller trivsel. Hvis du kender en person godt, kan du bruge denne variation:
Bemærk, at oversættelserne i parenteserne er i ordets bogstavelige betydning.
“Nə var, nə yox”
Hvordan går det?
“Salam əleküm”
Goddag (Fred være med dig)
Svar med den omvendte form for hilsenen:
“Əleküm salam”
Goddag (Fred være med dig)
“Taniş olmağima çox şadam”
Det er dejligt at møde dig (Jeg er glad for at møde dig)
Daglig hilsen
Her viser vi flertalsformen, mere høflig form for hilsner. Ved den uformelle ental version, fjernes stavelse "in". For eksempel ”axşamınız” bliver ”axşamız” eller ”necəsiniz” bliver til ”necəsiz” osv.
“Sabahınız xeyir”
Godmorgen
I Syd Azerbaijan plejer man at sige:
”Səhəriz xeyir”
Godmorgen
“Axşamıniz xeyir”
God aften
“Siz necəsiniz?” Den uformelle version: ”Sen necəsən?”
Hvordan har du det?
“Nə var, nə yox”
Hvordan går det?
”Yaxşiyam”
Jeg har det fint
”Çox sağ olun” eller “sağ ol”
Mange tak eller Tak
I Syd Azerbaijan plejer man at sige:
”Təşəkkür edirəm”
Tak
“İşləriniz necədir*?”
Hvordan går det? (med henvisning til ens arbejde)
* Bemærk: I tale form endelsen -dir udtales uden den endelige "-r" f.eks.: necədir udtales necədi "Neh-JA-di."
I Syd Azerbaijan (Iran) plejer man at sige:
”Kefiniz necədir” eller ”Halınız necədir”
Hvordan går det? ”Hvordan er dit velbefindende?”
I den Nord-Azerbaijan ”Halınız necədir” forbeholdt situationer, hvor en person er syg og ikke anvendes i de generiske af "Hvordan har du det?" og mere henvende til personen ”velbefinhed”
”Yaxşiyam”
Jeg har det fint
”Babatam”
Det går
”Pis deyiləm”
Ikke dårlig
”O qadər də yaxşı deyiləm”
Jeg har det ikke godt
I Azerbaijan anvendes typisk fornavnet efterfulgt af en titel.
”Xanım” (KHAH-nim) anvendes for kvinder. Det betyder "kvinde" og oplyser ikke, om kvinden er gift eller ugift.
Den hyppigst anvendte titel for mænd er”Bəy” (Hr.) og”Müəllim” (læreren) (moh-al-LIM) som bruges i forbindelse med en person der er akademikere eller en del af det intellektuelle liv.
I Syd Azerbaijan (Iran), er den hyppigste titel ”Xanım” (Fru/frøken) og”Ağa” (Hr.) (ah-GHA). Det er en større tendens i Iran til at bruge efternavne, i stedet for første navne, efterfulgt af en titel. Et mønster der er påvirket af det persiske sprog.