Skriv til os

i

Din mening tæller

Til minde om Khodjaly massakren

15 Februar 2010
Den 26. februar 2010 er det 18 år siden massakren i Khodjaly fandt sted.
Khodjaly er en af de største byer i Karabakh. Byen har en vigtig strategisk position og befolkningen bestod udelukkende af azerbaijaner, blandt dem azerbaijanske flytninge fra Armenien og tyrker-meshetere fra Uzbekistan. Den eneste lufthavn i hele Karabakh ligger i Khodjaly. Desuden blev der bygget flere industrielle virksomheder der. Byen har spillet en stor rolle ved at forhindre Armenien planer om invasion af Nagorno-Karabakh.
Natten mellem den 25. og 26. februar 1992 blev Khodjaly angrebet af Armeniens hær, der blev bistået af det 366. russiske regiment. Byen blev bombarderet af den russiske hær med artilleri før selve angrebet. Massakrer af den kaliber er noget, der sjældent er set i menneskehedens historie. Mange var nødt til at flygte barfodet fra krigen i det sneklædte område.
Billederne af massakren er meget rystende. Armenierne og det 366. russiske regiment, skar gravide unge kvinders mave op for at dræbe deres foster. Små børn blev halshugget for øjnene af deres forældres. Menneskerne blev skalperet, deres øjne blev stukket af og deres neglene blev revet af. Hvis man blev fanget af de armensk soldater, så blev man dræbt uanset alder, køn og status. Mange unge kvinder blev voldtaget og derefter sat på en pæl. Mange blev taget som gidsler og lever stadigvæk som slaver hos armenierne.

På grund af armeniernes morderiske handlinger døde 613 mennesker, hvoraf 63 af dem var børn, 106 kvinder og 70 af dem var ældre. 8 familier blev tilintetgjort, 25 børn mistede begge forældre, 130 børn mistet en forælder, 487 mennesker fik alvorlige kvæstelser, hvoraf 76 af dem var børn. Armenske soldater tog 1275 mennesker til fange, som senere blev tortureret med de mest barbarisk metoder, og mange døde under torturen i fangenskab. Ifølge Røde Kors mistede 439 mennesker deres liv under fangenskab i Armenien. Kun få af dem kom tilbage til Azerbaijan ved hjælp af internationale organisationer, men der er stadig ingen oplysninger om de 150 mennesker, der forsvandt den nat.
Verden har været vidne til folkemordet via medierne, men ingen instanser som har magten til at retsforfølge de ansvarlige personer har forsøgt at opspore de ansvarlige for deres krigsforbrydelser i Khodjaly, deres forbrydelser mod menneskeheden og folkemordene begået under krigen i Nagorno-Karabakh. De personer som er mistænkt for krigsforbrydelserne indbefatter Robert Kocharjan og Serj Sargsjan, som angiveligt har været ledere for disse frygtelige begivenheder. Azerbaijaner spørger nu verdenssamfundet: Hvad er forskellen mellem de krigsforbrydelser der blev begået i Khodjaly, og de krigsforbrydelser der blev begået i det tidligere Jugoslavien?
Armeniens nuværende præsident Serj Sargsjan var den gang højt placeret general i det armenske hær og deltog i Khodjaly massakren. Flere år senere udtalte han sig ang. massakren: ”Før Khodjaly troede azerier at vi lavede sjov med dem, og at vi ikke er i stand til at dræbe uskyldige mennesker. Men med Khodjaly har Armenien brudt alle stereotyper ned”.
Derudover er det værd at huske, at 20 % af Azerbaijan territorium stadig er under armensk besættelse. FN’s sikkerhedsråd har vedtaget 4 resolutioner (822, 853, 874 og 884) og forlangt tilbagetrækning af besættelsesstyrkerne fra de besatte områder. Men trods FN's indsats, så er Karabakh-regionen stadig under armensk besættelse. Lige nu er der knap 1 millioner flygtninge fra Nagorno-Karabakh og Armenien, som lever under dårlige kår i Azerbaijan.

Vi, azerbaijanere som bor i Danmark, henvender os til alle mennesker uanset race, religion og baggrund og beder dem om at støtte azerbaijanernes rettigheder til deres jord og opfordrer USA, EU og FN til følgende:

  1. Det armenske folkemord i Khodjaly skal retsforfølges, og Robert Kocharjan og Serj Sargsjanskal som ledere af disse frygtelige begivenheder, stilles for den internationale domstol, da de har overtrådt en række af Genève-konventionens regler.
  2. Armenien skal tilbagetrække deres besættelseshær fra de besatte områder i Azerbaijan.
  3. Armenien skal erstatte de økonomiske tab i forbindelse med ødelæggelser og fordrivning af mennesker fra deres hjem, som er sket under Karabakh konflikten.
  4. FN og vesten skal igangsætte politiske og økonomiske sanktioner mod Armenien, hvis FN’s sikkerhedsråds resolutioner ikke opfyldes af Armenien
  5. Danmarks regering og folketing skal være med til at bidrage i løsningen af Karabakh konflikten, hjælpe 1 million azeribaijanere fra Karabakh og Armenien at komme tilbage til deres hjem og være imod uretfærdighed.